Vistelhøjvej 7, 6933 Kibæk

Drømmer du om din helt egen skov?

Beliggende i rolige, naturskønne omgivelser mellem Skarrild og Uhre.

Ejendommen er opført i 1928 og fremstår i god stand med malet facade samt eternittag, der er malet i ca. 2011.

8489 m2 grund, der består skov på ca. 2/3 af grunden og en hyggelig have.

Boligen er indrettet med bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Spisekøkken med hvide låger, lys træbordplade og trægulv. Køkkenet er i åben forbindelse med hyggelig spisestue/stue med brændeovn samt udgang til nyetableret vestvendt terrasse. Stort badeværelse med lyse klinker, brus og gulvvarme. Soveværelse, værelse og kontor/gennemgangs værelse.

1. sal er indrettet som en stor stue/gildesal med flot trægulv, synlige bjælker, hyggelig brændeovn og udgang til lækker sydvendt tagterrasse med en skøn udsigt.

God garage og fyrrum med nyere pillefyr fra. 2014.

Skøn ugeneret have med adgang til egen skov fra baghaven. I haven er der FINSK BAD/Vildmarksbad, der giver mulighed for et varmt og afslappende bad under åben himmel.

Alt i alt en indflytningsklar bolig i lyse og tidsløse materialer beliggende i skønne omgivelser.

Skolebussen til Skarrild Skole kører lige forbi ejendommen.