Lundfod Stationsvej 10, 7330 Brande

3,2 ha naturskønt beliggende fritidslandbrug kun ca. 5 km fra Brande og Midtjyske Motorvej.

I naturskønne omgivelser med kun ca. 5 min. kørsel til Brande by og endnu kortere til tilkørsel til Midtjyske Motorvej, ligger denne ca. 3,2 ha fritidslandbrugsejendom. Ejendommen har dels selv skovbevoksning og grænser dels op til skov og mark samt den gamle jernbane der nu er en naturskøn cykel- og natursti.

Boligen er på 227 m2, hvoraf størstedelen er omfattende moderniseret indenfor de senere år, især omkring år 2000, hvor den oprindelige bolig fremstår med flot facade i rustikke teglsten og cementstenstag, bondehusvinduer m.v. og den øvrige bolig ligeledes fremtræder i pæn stand indvendig.

Separat er der et super lækkert anvendeligt værksted/udhus på 128 m2, renoveret i 2010-2011, hvor facaden er renoveret og fremstår flot vandskuret, tag, tagrender m.v. er fornyet og indvendig er der opsat flot loft i troldtekt m.m. Bygningen er opdelt i et lækkert værksted med indlagt kraft, og dels et super anvendeligt multirum/gildessal anvendelig til mange formål. Der er installeret luft/luft varmepumpe i denne bygning.

Endvidere ligeledes separat er der et 61 m2 stort brændeskur med højt til loftet, hvor også bilen, båden, traileren eller en traktor kan få ly. Således kombineret carport/brændeskur.

Sammenbygget med boligen er der et ca. 30 m2 stort fyrrum samt ca. 74 tidligere ladebygning. I fyrrummet er der et godt Passat fastbrændselsfyr fra 2012. Denne del af bygningen fremtræder med et ældre eternittag og må påregnes at skulle have fornyet tag indenfor de nærmest kommende år, og i mindre omfang nogen renovering i øvrigt.

Her er virkelig tale om en spændende ejendom hvor der er mulighed for fritid og hobby og måske endda erhverv, hvis man har brug for det. Nabo til arealet tilhører dels BaneDanmark hvor skov omkring stien er Fredskov, og dels et areal tilh. BaneDanmark næsten er integreret som en del af denne grund, og hvor det kan tænkes at man måske kan erhverve arealet af BaneDanmark, såfremt ønsket er endnu mere grund.

Ca. 1,11 ha som p.t dyrkes/plejes af nabo der har jord der grænser op til arealet, men denne aftale kan ophøre ved salg, så køber selv kan råde over arealet. Øvrige del af de 3,2 ha er dels skovbeplantet, og dels dejlig skøn stor plæne med flot beplantning foran boligen, gårdsplads og dejlig skøn lukket ugenert baghave, hvor også findes en overdækket terrasse. Endvidere er der et stort drivhus på grunden.

Den oprindelige bolig er indrettet med:

- Dejlig stue med parketgulv
- Stort køkken/alrum med klinkegulv
- Viktualie med nedg. til mindre kælder
- Stort badeværelse med bruseniche
- Entré/gang

denne del har gulvvarme overalt. Der er så yderligere indrettet i tidl. stald/lade:

- 3 gode værelser
- Stort soveværelse
- Walk-in Closet
- Bryggers/teknikrum
- Stor hall/gang.

Herfra kan man gå direkte til den store lade (disp. rum).

Virkelig en skønt beliggende hobby-ejendom hvor meget er lavet og hvor lidt trænger, men absolut en attraktiv og spændende ejendom med mange anvendelsesmuligheder og en super god beliggenhed.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.