Kaldalsvej 12, Skarrild, 6933 Kibæk

Her får du en absolut prisbillig rigtig fin villa med god beliggenhed i Skarrild.

Pænt og meget velholdt moderniseret villa på 144 m2 + muret garage på 31 m2, beliggende for enden af lukket vej, centralt i Skarrild tæt på Skarrild skole, SFO, børnehave og kulturhus, stor legeplads m.v.

Skarrild er beriget med fantastisk naturskønne områder, bl.a. Skjern Å der løber gennem byen, og er en landsby i udvikling med godt og særdeles velfunderende lokalsamfund.

Endvidere er der et godt minimarked, med et rigt udvalg af almindelige dagligvarer.

Villaen har en rigtig god indretning, og man kan fra garagen gå tørskoet ind til husets baggang som har klinkegulv og bordarr. med vask og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Her befinder oliefyret sig tillige.

Indretning:

- Entré/gang
- Baggang med klinkegulv
- Grovkøkken/ vaske- og fyrrum med klinkegulv, bordarr. m/vask og plads til Vaskemaskine og tørretumbler
- Køkken moderniseret med nyt flot hvidt Vordingborg inventar i 2014 - og åben til stuen
- Stue med brændeovn - åben til køkkenet og udg. til delvis overdækket sydvendt terrasse med ny belægning
- 3 rigtig gode store værelser
- Soveværelse med skabsvæg og walk-in closet
- Flot bad med niche og væghængt toilet - renoveret 2010

Udover at køkken og bad er renoveret hhv. 2014 og 2010, er der nyere flotte ask-parketgulve i køkken, stue og alle værelser pånær et, samt entrè- og gangarealet. Vinduer er skiftet hhv. 2003 og 2010, der er flotte indvendige hvide døre og meget andet er renoveret de senere år indvendigt.

Opvarmes med oliefyr.Årlig varmeudgift for nuværende ejer udgør gnst. ca. kr. 11-12.000 til olie. Hertil kommer træ til brændeovn. Pæn og velplejet haveanlæg, bl.a næsten nysået græs og flotte bed og beplantning iøvrigt.

Hvem kommer først til dette gode tilbud. ? Prissat særdeles favorabelt, ud fra at det må påregnes at tag skal skiftes indenfor en overskuelig fremtid..

Om Skarrild:
Skarrild er en lille landsby placeret midt i den storslåede vestjyske natur, ca. 20 min. kørsel syd for Herning. Byen er omgivet af skove og lyngbakker, der sammen med Skjern Ådal giver mulighed for mange gode naturoplevelser.
Skarrild området er for dig, der gerne vil bo i naturskønne omgivelser samt i et familievenligt lokalsamfund.
Antal indbyggere: 631 Børnehave: Ja Skole: Til og med 6. klasse Indkøbsmuligheder: Ja Fritid: indendørs og udendørs Afstand til Herning: 23 km / 20 min. Motorvej: kort afstand til Midtjyske motorvej.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.