Skovbjergengen 7, Arnborg, 7400 Herning

Rummelig børnefamilievilla på 197 m2 + muret garage på 31 m2, beliggende på stille børnevenlig lukket villavej med kort afstand til naturskønne omgivelser.

Denne villa er delvist moderniseret og har en god funktionel indretning, opdelt i børneafdeling og forældreafdeling i hver sin ende af huset og med hvert sit badeværelse tilknyttet.

Den delvise modernisering omfatter bl.a. køkken moderniseret for godt 3 år siden med lyse elementer fra IKEA, stor baggang, ligeledes moderniseret med elementer fra IKEA for ca. 5 år siden, nye yderdøre isat i 2016, badeværelserne har nyere skabsinventar fra hhv. 2017 og 2019, alle termoruder er skiftet i 2017 (opr. Reedwood karme), flere nyere parketgulve samt ny garageport monteret i 2019 mv.

Således meget er allerede lavet og der er i prisen plads til yderligere modernisering og istandsættelse, da man her får rigtig meget plads til en særdeles fornuftig pris.

Indretning:

- Vindfang
- Hall/gang
- Stor baggang med nyere inventar fra IKEA, bord m/vask og rigtig mange skabe.
- Børneafdeling med 4 værelser i tilknytning til bad med badekar m/brus og gulvvarme
- Køkken med lyst inventar fra IKEA, åben til stort alrum/spisestue
- Dejlig stue med brændeovn og skydedør til sydvestvendt terrasse
- Entré
- Forældreafdeling med soveværelse med garderobe og med direkte adgang til bad m/niche og sauna
- yderligere et børneværelse.

Således en særdeles rummelig villa med plads til stor børnefamilie, og hvor meget allerede er lavet, og det som mangler er overkommelig. (på sigt nyt tag/nye tagrender mv.)

Opvarmes med fjernvarme + brændeovn (Brændeovnen skal skiftes senest 12. mdr. efter ejerskifte). (dog elgulvvarme i badeværelserne foruden radiatorer).

Endvidere tilhørende dejlig stor muret garage. Nem have delvist omkranset af hæk og primært udlagt i græsplæne samt høje træer og buske ud mod vejen. Er separatkloakeret, og der er
fibernet internetadgang.

Arnborg er begunstiget af særdeles flot natur, Skjern Å der løber gennem byen og er en særdeles velfungerende landsby med Dagli-brugs, skole, børnehave, hal og idræts- og motionscenter mv. Og så er der meget kort afstand til tilkørsel til Midtjyske Motorvej samt kun ca. 10 min. kørsel til hhv. Herning og Brande.

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.