Kirkegade 6, 7330 Brande

Flot og velholdt villa beliggende centralt i Brande!

Kom med indenfor i dette charmerende halve dobbelthus beliggende centralt i Brande. Her får du/i en velholdt og præsentabel bolig, som snildt kan rumme en børnefamilien. Fra boligen er der kun få minutters gang til byens faciliteter og indkøbsmuligheder, samt 300 m til Brande banegård. Hvis det ønskes at tage bilen, ligger den Midtjyske motorvej lige udenfor byen, hvor du kan nå Herning på 20 min og Vejle på 30 min.

Boligen er opført i 1947 og rummer 153 m². Reelt består boligen af tre etager, hvor der er bibeholdt mange smukke originale materialevalg. Boligen fremstår overalt indflytningsklart og er løbende moderniseret med b.la. nyere vinduer i dele af huset.

Hoveddøren befinder sig omme bag boligen, hvor man herfra træder ind i en pæn entré med indbyggede skabe og trappen op til førstesalen. Herfra finder man stueetagens værelse/kontor, og til venstre for hoveddøren bevæger man sig ind i boligens køkken. Køkkenet fremstår charmerende - og udgør i sammenhæng med spisestuen et køkken-alrum, hvor der er god plads til gæster. I spisestuen er der tilhørende en brændeovn, samt direkte udgang til boligen store vinkel træterrasse, vendt mod syd/øst.
Fra spisestuen er der endvidere en smuk fransk dør som fører ind i boligens hyggelige stue. I både spisestuen og stuen pryder herskabelige stuklister og stuk rosetter loftet, og giver rummene en hel unik charme.

1. sal er indrettet med en fordelergang, et stort soveværelse med loftspots og store veluxvinduer som giver rummet et godt lysindfald, og ligeledes et tilhørende walk-in. Endvidere to værelser, hvor det ene har en tilhørende hems, samt et større og pænt badeværelse, moderniseret i 2002.

Kælderen er god og anvendelig, og rummer hele 89 m². Der en god loftshøjde og et godt lysindfald fra vinduerne - ligeledes er der udgang til en mindre flisebelagt terrasse som grænser op til haven. I kælderen findes et badeværelse, et fyrrum, samt fire større disponible rum, hvor det ene b.la. er inddraget til vaskerum. I kælderen er der god mulighed for etablering af værksted, opbevaringsrum eller et hobbyrum.

Grunden udgør hele 1138 m², og rummer en stor disponibel garage på 74 m². Indkørslen er bred og er belagt med granitskaver på den ene halvdel, og fliser på den anden. Fliserne fører om til boligens flotte have, som er belagt med græs hvor der er god plads til leg og udfoldelser. Mange flotte og velholdte bede pryder både forhaven og baghaven, som får boligen til at fremstå nydelig og præsentabel.

God stor garage/udhus med god mulighed for en pladskrævende hobby.

Så leder du/i efter en smuk og charmerende bolig, som også er centralt beliggende - er denne bolig et rigtigt godt bud.


Boligen opvarmes med luft til vand varmepumpe

Åbne huse

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.